Umami d. 15/8-2015:
Besøget på Restaurant Umami, i Store Kongens Gade i
København K, starter allerede så småt om eftermiddagen, da jeg modtager en
bekræftelses besked fra dem, via telefonen, som jo er standard, og en rigtig
god idé, hvis man nu skulle have glemt tidspunktet eller lignende. Der må have
været særligt travlt netop denne lørdag, og efterspørgslen efter borde må have
været stor, eftersom de ringede til mig, for at bekræfte vores aftale, for at
undgå at få tomme borde, via eventuelle no-show gæster. Hvis de er så bange for
at blive brændt af, af jeres gæster, vil jeg nu nok vælge at tage et mindre
gebyr i forbindelse med bordreservationen, i stedet for at kime folk ned, få
timer inden de skal komme.
 |
| Disse skilte pryder indgangen på Umami |
Ankomsten til Umami
Vi ankommer til restauranten
til den aftalte tid, da vi nu på ingen måde er i tvivl om hvornår vi skulle
være der, og bliver mødt af en smilende værtinde, som tager imod vores overtøj,
og spørger om vi vil nyde en cocktail i baren, eller om vi vil ledsages direkte
til vores bord. Vi takker ja til en lille tur i cocktailbaren, hvilket var en
fin start på aftenen. Min gravide medspiser bestilte en syrlig cocktail, og fik
en frisk drink med nogle søde elementer fra mangojuice, mynte, mm. Min cocktail
er baseret på Gin, med hyldeblomstsirup, agurkejuice og frisk mynte, og smager
glimrende af de 3 elementer, hvor ginen for lov til at dominere lige tilpas;
ikke for meget men heller ikke for lidt.
Efter vores
cocktail bliver vi ført til vores bord, via en trappe henover baren, en lang
gang hen forbi køkkenet og ind i den flotte og metropole restaurant som emmer
af storby. Loungemusikken lyder ud over restauranten, billederne på væggen
passer fint til stilen, og man er ikke i tvivl om at de har tænkt meget over
indretningen og de har gjort det godt! Der er mange tomme borde i restauranten,
så vi er åbenbart tidligt på den, i forhold til de øvrige gæster på denne
lørdag aften, men restauranten bliver fyldt i løbet af en times tid, så det var
begrundet at de ringede til mig, for at forsikre sig om vores fremmøde. Vi
bliver mødt af en venlig tjener som forklarer os om aftenens menu-muligheder,
hvilket vi allerede har bestemt os på hjemmefra. Vi vælger deres ”Omakase”
menu, hvor vi får 6 retter som de sammensætter, undertegnede vælger vinmenu, og
medspiseren beder om drikkevarer uden alkohol, hvor de finder hvad der passer
bedst til de enkelte retter. Vi bliver spurgt om vi vil opgradere menuen, så vi
får kød fra Japansk kobekvæg, i stedet for det i forvejen planlagte oksekød,
hvilket vi naturligvis siger ja tak til.
Kammusling fra
himmelen
Aftenens første
servering blev hældt i glasset, og var en spansk riesling, fra 2014, som var
utrolig præcis i sit udtryk, og den unge alder gjorde at den ikke kom for langt
ud i kinderne, men forblev på tungen, med lette blomsternoter, som passede
virkelig godt til aftenens første ret. På tallerkenen får vi ceviche af kammusling,
puffede ris, stegt panko, ceviche-sauce og korianderkarse. En virkelig dejlig
ret med fine teksturer og med en sammenhæng som gjorde at man blev lidt trist
da der ikke var mere på tallerkenen. Kammuslingen havde en vidunderlig
konsistens, specielt med den sprøde panko og de puffede ris, for ikke at glemme
den skønne ceviche-sauce der lå i bunden af tallerkenen, som man desværre ikke
kunne få resterne med op af, da vi spiste med pinde hele aftenen, men det var
nu helt okay.
 |
| Kammusling |
Aftenens forbier
Efter en
fremragende start med kammuslingen, blev vi virkelig forvirrede og nærmest
nervøse ved den næste ret. Det var pocheret havtaske med yuzo-skum, soba nudler,
baby gulerødder, stegt spidskål og soya dashi beurre blanc. Det virkede meget
malplaceret og mindede mere om en rest fra personale-maden, end en ret der
skulle have været sendt ind i restauranten. Havtasken var flot tilberedt, og
smagte dejligt, men der udover var det en meget stor, tung og ligegyldig ret,
hvor vi kun spiste havtasken op, inden vi prioriterede at lade restenerne gå ud
igen, da vi håbede at vi kunne bruge vores maveplads på bedre ting senere på
aftenen, hvilket vi heldigvis gjorde klogt i.
 |
| Havtaske |
Tilbage på sporet
Efter denne mærkværdige ret, var vi som
nævnt meget spændte på aftenens videre forløb, for hvilken af de to retter
ville være anslagsgivende for aftenen, men det vidste sig at det heldigvis var
ret nummer et. Vi skulle nu bevæge os væk fra fisk og skaldyr, og over i
fjerkræet, hvor vi fik serveret stegt andebryst med mini aubergine, blomme
miso, syltede blommer og crudité af blegselleri. Dejlig mellemret som havde
mange bløde konsistenser, og en god variation af smage med et stykke smuk stegt
andebryst som omdrejningspunkt. Blommerne var gode og varierede med god mængde
syre i de syltede og fin sødme i misoen. Vinen dertil var intet mindre en
fremragende, og trods det sjove match, fungerede det virkelig godt. Der var
tale om en riesling halbtrocken, fra Franken, 1998, som havde fået tilpas meget
sødme og nærmest råd i næsen, så man skulle tro at det var en sauterne/icewein,
men det gik virkelig godt til blommerne og den rosastegte and. Et match jeg sent
vil glemme og med den ret i sin helhed, kom vi for alvor tilbage på sporet, og
det var tydeligt at ret nummer to var en enlig svale.
 |
| Andebryst |
Kobekødet jeg aldrig glemmer
Vi havde jo sagt ja
tak til at udvide menuen, med kobekødet og det skulle vi nu forkæles med. Næste
ret bestod nemlig af rosastegt mørbrad og culotte fra kobekvæget, som nærmest
smeltede på tungen, samtidig med at det havde en helt forrygende smag, så det
var en klog beslutning af lade sig overtale af sine fristelser. Kødet var
ledsaget af stegte svampe fra norden og japan, en meget fed, men lækker,
trøffelsauce, samt en silkeblød og luftig pastinakpuré. Det var bestemt ikke en
stor hovedret, men nu hvor vi skulle have 6 retter, så var det så absolut
rigeligt, og det smagte virkelig lækkert. Vi fik serveret en god fyldig Barbera
d´alba, 2012, fra Piemonte, som havde gode noter af modne solbær, brombær og
passede rigtig godt til det kraftige kød.
 |
| Kobemørbrad og culotte |
 |
| Kobemørbrad og culotte |
Sushi
Derefter var nu nået til klassikeren over dem alle, når vi
taler om asiatisk køkken, nemlig sushi, som de har fint styr på, på Umami. Vi
fik seks stykker hver, og efter en snak med en af de kyndige tjenere, om hvor
vidt sushi skal serveres før eller efter hovedretten, fik vi smagt på dem.
Snakken gik på, at mange danskere serverer det til forret, da det er fisk og
dermed forret, men som tjeneren også hævdede, så er en stor del af et stykke
traditionelt sushi nemlig ris, som mætter noget så gevaldigt, så efter den lidt
lette hovedret, kom mæthedsfornemmelsen for alvor frem efter sushiserveringen.
Stykkerne bestod af blandt andet rejer, tun, havtaske, laks og til slut fik vi
serveret noget jeg aldrig har fået før, men som passer fantastisk til stedets
fransk/asiatiske fusion. Der var en tatar af kobekød på ris, hvilket fungerede
formidabelt! Nu skal det så også siges at jeg er særligt glad for tatar, så det
stykke var som designet til mig, og jeg nød det i fulde drag. Til sushien blev
der servet en meget kold sake, som var et godt og naturligt valg, som passede
fint til de kraftige og velsmagende stykker fisk. Min medspiser var som
tidligere nævnt i en situation hvor hun ikke måtte indtage råt kød, så derfor
var der to stykker til mig, hvilket jeg var glad for, men som restaurant kunne
man godt tænke over hvad man serverer for gravide, nu hvor vi havde nævnt det
ved flere lejligheder. Her kunne de have scoret sig ekstra point, men det
gjorde de desværre ikke.
 |
| Sushi med hjemmelavet vasabipuré og syltet ingefær |
Afslutningen
Efter sushien var vi nu klar til aftenens sidste servering
som bestod af en dessert bestående af marinerede jordbær, meget blød
basilikumsorbet, blød marengs, sprød hvid cokolade og tapiokakerner kogt til
grød. En lidt flad afslutning, hvor det egentlig kun bar sorbeten der printede
sig ind på min nethinde, da de andre elementer var for svage og slet ikke kunne
følge med smagen på den. Sorbeten var dog ret blød og forvandt meget hurtigt
ned imellem jordbærrene. Vi fik serveret en sød moscato d´asti, 2014 som var
til den søde side, hvilket jeg ikke helt forstår, nu hvor desserten i sig selv
var ret sød og parfumeret, men et udmærket glas til desserten. Vi måtte melde
pas til kaffe eller the, da vi nu var meget mætte, og det blev derfor vores
sidste servering.
 |
| Jordbær og basilikum |
Vi kunne efterfølgende konkludere at vi havde fået 6 meget
forskellige retter, hvoraf der havde været flere rigtig gode indslag undervejs,
med 1.servering som den absolutte vinder i form af kammuslingen, men også
kobekødet fortjener er stjerne i sig selv. Dog står jeg stadig fuldstændig
uforstående for ret nummer 2, hvor jeg føler at der mangler en begrundelse af
deres valg, som eksempelvis at det var asiatisk bondemad, eller lignende, men
det bliver jeg nok aldrig klog på. Desserten var heller ikke oppe i det øverste
leje på skalaen, men alt i alt, var det et dejligt møde med Umami.
Vi spiste med pinde hele aftenen, hvilket fungerede helt
fint, og var en fed gimmick, dog fik vi en ske til desserten, men jeg ville nu
gerne have haft skiftet mine pinde ud imellem retterne, men det kan godt
skyldes min gammeldags opfattelse af hygiejne, smagsforstyrrelser, osv.
Regningen lød på 2.850 kr. hvilket var til den dyre side,
hvis man tænker på at vi fik: to seks retters menuer inkl. Kobekød, 1 vinmenu,
1 juice, 1 rosenvand og kildevand til os begge, men den gode service retter
lidt op på det, da den var ganske kompetent, hos størstedelen af tjenerne. Vi
følte os godt tilpas, og følte os velkomne hele aftenen, men personligt ville
jeg gerne have haft hørt lidt flere historier om vinene, men jeg må spørge dem
lidt mere ind til dem en anden gang.
Vurdering
3,5/6,0
