Appetizer til besøget
Jeg er efter længere tids overvejelse nået frem til følgende
konklussion:
Jeg spiser for lidt ude.
”Hvor kommer den tanke pludselig fra”, vil nogen tænke, men
hør mig ud.
Der åbner ofte restauranter i de større danske byer, og da
jeg bor i en af disse, så er der en masse restauranter der er åbnet ”i mit
spisedistrikt” hvilket selvfølgelig er en god ting. I mange tilfælde, bliver
jeg nysgerrig når jeg hører om deres status som nyetableret spisesteder, og har
lyst til at besøge dem asap. Det har vist sig at hverken tiden eller
budgetkontoen er lige så interesseret i at besøge disse steder, så der kan godt
gå en rum tid hvor jeg ikke får trådt ind over dørtærsklen til et af disse nye
steder. Jeg bliver tit mindet om dem, da jeg ofte får spørgsmålet: Hvor skal vi
tage hen at spise i weekenden, når min ven og jeg skal ud at spise i Aarhus/København??
Jeg kan uden problemer nævne 5-10 steder, hvorefter jeg ofte siger, at jeg
desværre ikke har haft muligheden for at besøge stedet siden deres åbning, men
hvis jeg skulle besøge et sted netop nu, skulle det være ét af de nævnte.
Sådan har jeg haft det med Atelier 33 på MP Bruunsgade siden
de åbnede for 4 år siden (!!!!) og også deres seneste knopskydning Bouchon, som
ligger på modsatte side af gaden, på hjørnet af MP Bruunsgade og Jægergårdsgade,
hvor der tidligere lå en slagterforretning. Nu bød der sig endelig en fin
mulighed for at booke bord på et af disse steder, da jeg var i den heldige
situation, at jeg skulle til releaseparty, på Café Støj længere nede af Jægergårdsgade,
og da vores tid var lidt knap, så valgte vi Mad og vinbaren Bouchon. Havde vi
haft mere tid, kunne det godt være på sin plads at besøge den oprindelige ”moder”
i konceptet, Atelier 33.
Dette besøg er var som nævnt presset ind imellem andre
begivenheder, så vi var lidt presset på tid, og måtte være skarpe og effektive,
så vi kunne få det meste ud af besøget, på de 5 kvarter vi havde til rådighed.
Vi ankom kl. 1845 og blev mødt af en kæk tjener som bød os
velkommen, og førte os hen til vores bord. Indretningen bar en smule præg af at
det tidligere havde huset Slagter Teilgaard, hvilket kunne ses på de lyse
klinker der var i det åbne køkken, men bortset fra det var det ikke til at se.
Elegant indretning, og en uformel stemning lå over lokalet, som var ca halvt
fyldt. Der sad et stort rundt bord med en flok venner, og så var der flere
borde som husede to personer af forskelligt køn, som ikke kunne udelukkes at
være i en form for forhold til hinanden. I løbet af vores tid i restauranten,
blev stedet næsten fyldt og jeg er ret overbevist om at de tomme borde blev fyldte
inden aftenen var omme.
Vi fik præsenteret konceptet af en af tjenerne, og der var
flere ting på menuen der fristede. Ugens ret var Coq au vin, men da det er en
evergreen, hos både undertegnede og min medspiser, gik vi i kortet for at finde
nogle lækre retter som alternativ. Vi vendte flere muligheder, men endte på de
to samme retter, nemlig snitzel a ala vitello tonato, og husets paté. Næste
beslutning skulle også på plads, og dette var valget af vin, som vi fik hjælp
til at en anden tjener. Vi bad om at få et glas rødvin, som ikke var for
kraftigt, og da hun foreslog en Beaujolais, slog vi til omgående. Det drejede sig om Jeunes Pousses, 'Replats de Vavre' fra 2021 og da vi begge har en tendens til at vælge det sikre, i form af Pinot
Noir, så var det et forfriskende forslag, og dejligt at blive udfordret lidt.
Det ville tiden i hvert fald vise os kort tid efter, når den kom på bordet.
Vinen
Der gik få øjeblikke før hun vendte tilbage og skænkede os
to fornuftige glas af den anbefalede vin, og lad os begge smage. En hyggelig gestus,
og lige her, er det faktisk et sted, hvor de interesseret vil spørge ind til om
vi kunne lide vinen, og ændre den, hvis vi ikke var glade for den, da det virker til at de sætter en ære i faktisk
at servere vin for deres gæster, som de gerne vil drikke.
Vinen var let men med en fin tilstedeværelse, hvilket var
fint til de to valgte retter.
Maden
Først fik vi schnitzlen, som var af svinemørbrad, med en
mayo som var tilsmagt tun, deraf referencen til vitello tonato, samt salat og
revet vesterhavsost på toppen. Vi havde også bestilt surdejsbrød til, som blev
serveret med en auberginecreme, lavet på bagt aubergine med friskost, som blev
serveret med ramsløgsolie på.
Brødet var fugtigt og fedtet i krummen som det skal være, og
cremen dertil, var også rigtig fin. Schnitzlen smagte fint, og var fint stegt,
så skorpen var fin gylden og sprød, og kødet var stadig saftigt. Sammen med den
sprøde salat og de rigelige mængder fintrevet ost, var der tale om en glimrende
ret. Dog vil jeg sige at det måske var at tage munden lidt for fuld, at kalde
det for en vitello tonato, da den består af kogt kalvekød med tunsauce og
kapers, men det ændrede ikke på at retten som helhed fungerede fint.
Husets paté var lavet med saltet andebryst, fars,
pistacienødder, tørret abrikos, og blev serveret med hjemmelavet grov sennep,
letsyltet agurk og smørristet surdejsbrød. En ret hvor jeg ganske simpelt
tænkte: Klassisk, simpelt og fremragende. Patéen var til dels blev og cremet i
farsen men også fast i de reelle stykker and, og var fint tilsmagt. Sennepen
nappede en lille smule men blev ikke for dominerende og det letsyltede
agurkekød, uden skræl og kerner, gjorde ligeledes deres opgave, uden at
dominere for meget. Det smørstegte surdejsbrød er som den slags bør være;
sprødt, syrligt og fedtet på den helt rigtige måde.
Så havde vi egentlig fået de to bestilte retter, men da
vores tjener kom ned til bordet for at rydde vores tallerkner, trak vi lidt på
det, da han spurgte om vi var nået til vejs ende, hvilket han hurtigt fangede.
Vi havde 20 minutter tilbage af den allokerede tid til besøget så han foreslog
at vi lige fik os en tatar til at dele, samt et halvt glas vin mere, så vi fik
udnyttet tiden, og mavekapacitetet, bedst muligt.
Der gik ikke mange minutter før tateren gjorde følgeskab til
det allerede skænkede, halve glas med rødvin, den samme som tidligere, så der
var tale om en supplering i glasset, og det var også en ret som vi havde set og
smagt lignende før, hvilket bestemt ikke gjorde noget. Rørt tatar, hvor jeg
gætter på at der er noget sennep, cournichons, kapers, løg og måske lidt
æggeblomme inde over, og som smagte skønt. Der var en fremragende cremet og
blød konsistens med lidt bid fra de syltede elementer, i den. Vi fik sprøde
fritter dertil, som var tilberedt med den berømte bløde midte, som mange
stræber efter, men ikke mange kan nå i mål med, og så var der lidt sprød salat
serveret med vinagrette, som gjorde hvad den skulle, som 3.hjul på den fine date
som tatar og fritter havde gang i på vores tallerkner.
Smuk afslutning på dette korte besøg hos Bouchon, som varmt
kan anbefales.
”Men Michael, hvad koster sådan en omgang så??”
Ja det er jo selvfølgelig også en faktor og noget som vi
skal tale om. Prisen for hele herligheden lød på 1088 kr, hvilket jeg vil
vurdere som billigt, og man får virkelig meget for pengene i den gamle
slagterbutik. Både hvad angår mad og håndværk, men så sandelig også hvad angår
service og håndværk, da der er en meget afslappet og personlig betjening, hvor
de går meget op i hvad du som gæst ønsker dig af aftenen. Vinkortet er virkelig stort og der er mange gode gemte skatte deri, som man ville kunne
fornøje sig med, men så lander man nok ikke på det lave pris, som var tilfældet
for os.
